Forsiden
Søgning
Næste anmeldelser

Cherry MW 8 Advanced Mus


SilverStone PS14-E Kabinet


Cherry DW 9000 Slim Kombo Sæt


Cryorig H7 CPU Køler


Perixx Perimice-718R Ergonomisk Mus


be quiet! Dark Rock Slim Køler


Sandberg RGB Soft Desk Pad XXXL


Froggaming Sleeved Kabel Kits


Froggaming XXL Musemåtte


Paracon REBEL Gaming Tastatur


Paracon SPECTRA v2 gaming tastatur


2019-03-02 11:00

3D printer - Indkøb (1/2)



Jeg har for nyligt skrevet på min facebook side, at jeg havde bestilt en 3D printer, og jeg ville begynde at skrive på bloggen om det.

Nu har jeg haft printeren et lille stykke tid, og synes det er tid til at berette om mine erfaringer.

Printeren jeg har købt, er en Creality Ender 3 3D printer, som er noget af det billigste man kan finde på markedet for tiden.

Det er en ganske simpel printer, og da jeg købte den, kunne jeg købe den for under 1300 DKK inklusiv levering.

På AliExpress kan I se dagsprisen for de forskellige printere direkte på producentens shop ved hjælp af linket her:

https://creality3d.aliexpress.com/store/2846085

Bemærk man her kan vælge blandt andet Tyskland som afsendelses land. Det er ret vigtigt, for så har man kortere leveringstid OG man slipper for told og moms, da printeren bliver afsendt fra et EU land.

Den valgte model.

Den printer jeg har købt, er en Creality Ender 3X model, hvor man blandt andet får ekstra dysser og en glas plade med. Glas pladen er ofte det der anbefales, da det er det der giver det bedste resultat. Vil man gerne spare lidt, kan man eventuelt købe printeren i grund modellen, og så købe et spejl i IKEA. Det er en ret kendt måde at få glas plade på, og nogle siger det er bedre end den man køber med selve printeren. Da jeg ikke har prøvet andet, skal jeg ikke kunne udtale mig om det.

 

 

Man kan købe printerne i flere forskellige modeller, alt efter hvilket tilbehør man ønsker med den.

Creality, som producenten hedder, laver også en såkaldt pro model, og så laver de også en 4'er og en 5'er hvilket er større modeller end den jeg har købt.

Hvilke overvejelser gjorde jeg inden jeg købte printeren?

Jeg gjorde en del research, inden jeg investerede i den printer jeg nu har købt. Mit valg faldt på denne, da det tydeligt var den model hvor man fik mest for pengene. Det gælder både kvalitet og mulighed for hjælp, da MANGE har investeret i denne printer og kan hjælpe med problemerne som de kommer undervejs.

Modtagelse og samling af printeren.

Kassen man modtager er faktisk ret lille. Jeg havde forestille mig en noget større kasse, men der blev jeg positivt skuffet.

Inde i kassen ligger alt pakket godt ind i skumplast, så der er minimal chance for, at der er noget der tager skade under transporten. Det er fedt, at de har taget godt hensyn til den slags.

 

 

På toppen finder man en MEGET nem og simpel samle vejledning, så jeg vil påstå, at stort set alle kan finde ud af at samle denne printer. Jeg vil dog foreslå, at man er to om at samle den, for det er nu meget rart, at der er en som kan holde og hjælpe med at læse op. Der medfølger ALT værktøj til samling af maskinen, så man skal ikke ud og lede efter værktøj til det.

Udover værktøj, så følger der også en lille smule filament med. Det er det man kalder den plastik tråd som printeren bruger til, at printe med. Så hvis man ved, at man vi lege en del med printeren ret hurtigt, så kan det godt betale sig, at købe noget på forhånd. (Jeg laver en guide side, hvor jeg linker til diverse ting. Blandt andet også til diverse danske shops. Jeg vil også skrive nogle anmeldelser af forskellige typer filament fremover, så man kan få et indblik i hvor svært eller nemt det er at printe med, og hvad man skal være opmærksom på)

 

 

Sådan er mit endeligt setup kommet til at set ud. Og jeg har efterhånden fået printet en del med den nye printer. De forskellige projekter jeg laver, overvejer jeg, om jeg skal skrive om på bloggen. Det vil tiden vise.

Hvordan er det så at have 3D printer.

Ærlig talt, så var en 3D printer lidt af en hurtig beslutning for mig at købe. Jeg havde ikke rigtig tænkt over, hvad jeg skulle bruge den til, eller hvad jeg ville få ud af at købe sådan en. Men bare, at jeg godt kunne tænke mig sådan en at lege med.

Da jeg undersøgte sagen, og fandt ud af at den ikke kostede mere, besluttede jeg mig simpelthen for at købe en. Uden nogen form for ide om hvad jeg ville bruge den til.

Jeg havde selvfølgelig meldt mig ind i en masse grupper, og fået et godt overblik over, hvad jeg skulle lære at kende, og hvilke programmer jeg skulle have fat i. Der er heldigvis en masse gode gratis programmer, som man kan bruge til 3D printere, og til at lave 3D modeller med. Så det var slet ikke noget problem at komme i gang. Jeg kunne sågar lære noget inden jeg havde modtaget printeren, da der er en del forskellige kurser man kan se på YouTube om de forskellige ting.

Selve printeren printer rigtig fint, og man kan faktisk få nogle flotte resultater ud af den. Det kræver lige lidt finjustering, og man kommer til at lege en masse med det lige i starten. Men efterhånden som man lærer sin printer at kende, og man lærer de forskellige indstillinger. Så bliver man mere tryg og får nogle bedre resultater.

Så jeg vil bestemt anbefale, at man starter med at købe en god og billig printer, som den jeg har købt. Der er MANGE der har investeret i netop denne printer, så man har rigtig gode muligheder for hjælp på blandt andet Facebook hvis noget skulle gå galt.

Hvad skal der så ske?

Denne artikel er nummer 1 i en serie af 2. Jeg vil i næste artikel gå lidt dybere i 3D printerens brug og forklare lidt om de forskellige programmer, og give mit bud på hvilke test man skal starte med at køre på printeren.

Vi ses i næste artikel.


Kommentarer:



Navn:
Mail:
Kommentar:
Regnskab: 2+2/2?
Kategorier
Anmeldelser (93)
Nyheder (12)
Eksterne (30)
Events (10)
Livsstil (2)
Baggrund (1)
Info (3)
Guides (4)
Crypto (1)
3D-Print (4)

Andre

HwT: Corsair K70 MK.2 SE Rapidfire


Tweak: Cougar Surpassion Gaming Mus


Tweak: Cougar Neon Musemåtte


Artikler på Tweak.dk


Tweak: Razer Rejse / Kontor Kit


Tweak: CM Hyper 212 Black Køler


HwT: ModMic 5


HwT: TP-Link LB130 Smart RGB Pærer


HwT: TP-Link LB120 Smart Pærer


HwT: TP-Link Smart Home Plug HS-100